Alle artikler

7 ting stress kan gøre ved din krop

0

Stress er ikke for sarte sjæle, og stress kan gøre en stærk krop sart. Det kan være svært at vide, præcist hvornår kroppen fortæller dig, at du er stresset. Mange omtaler stress som en form for travlhed, hvor de glæder sig til weekend, hvor de kan slappe af. Stress kan dog være en psykisk lidelse i sådan en grad, at du er alvorligt mærket af det over længere tid. Det kan komme fysisk til udtryk på følgende måder:

1. Hovedpine

En vedvarende hovedpine over længere tid kan være et af de første tegn på stress. Du går måske både bevidst og ubevidst og spænder i skuldre og nakke, og spændingerne kan stråle op i hovedet og forårsage hovedpine. Spændte muskler kan være et tegn på, at du ikke slapper af på grund af stress.

2. Søvnløshed

Søvnløshed er også et typisk tegn på stress. Hvis du har meget at tænke på i et sådan omfang, at dine tanker konstant kredser om alt det, du ikke har nået, og alt det, du skal nå, kan det gå ud over din søvn. Det kan være, at du bekymrer dig meget, og de mange tanker forhindrer dig i at slappe af, og gør en god nattesøvn helt umulig.

3. Hjertebanken

Hvis du har mærkbar hjertebanken, bør du måske lytte til dette signal. Hjertebanken kan være en reaktion fra kroppen, der fortæller, at din hjerne sender signaler til dit system om, at du er stresset over ting i dit liv. Disse signaler kan være falske, da du kan have hjertebanken, selv når du slapper af.

Din krop kan så at sige være i konstant kæmp-eller-flygt alarmberedskab, fordi du har travlt på jobbet, eller stresser over personlige problemer i en sådan grad, at du aldrig slapper af og altid er klar på at reagere, fordi du føler, at du skal. Dette kan udsætte din krop for vedvarende stress.

4. Smerter i brystkassen

Smerter i brystkassen kan være et af de mere ubehagelige fysiske symptomer på stress. Smerter i brystkassen føles for de fleste forkert, og det kan straks lede tankerne hen på hjerteanfald og hjertestop. Dit hjerte er en muskel, og jævnfør ovenstående trin kan dit hjerte var så meget på overarbejde konstant, at du bliver øm og får smerter i muskulaturen i og omkring din brystkasse.

Spændte og ømme muskler

Generelt kan du opleve spændte og ømme muskler alle steder i kroppen på grund af stress. Du kan fx spænde konstant i dine ben eller din mave, hvor smerter på grund af stress altså kommer til udtryk her.

5. Lavt energiniveau

Når kroppen er stresset, kan den være i konstant alarmberedskab, og det gør, at den aldrig får lov til at slappe af – heller ikke når du sidder i sofaen om aftenen. Det lave energiniveau kan også hænge sammen med dine søvnproblemer, og at du ikke får nok søvn. Du kan derfor hvirvles ind i en ond cirkel på grund af stress, der kan være svær at bryde ud af igen.

6. Dårlig mavebalance

Kroppen i konstant alarmberedskab kan skabe en konstant spænding i maven, som forårsager ubalance i maven, hvilket kan komme til udtryk ved fx diarré eller hård mave. Dette symptom kaldes også for stressmave.

7. Mundtørhed og sammenbidte tænder

Stress kan medføre overfladisk vejrtrækning, og det kan øge risikoen for tørhed i munden og mulig synkebesvær. Det skyldes, at det meget luft konstant udtørrer munden, og du kan gå rundt og føle et øget behov for at synke eller fugte din mund og dine læber.

Tandlægen kan se, hvis du er stresset

Din tandlæge kan faktisk fortælle dig, hvis du muligvis er stresset, ud fra det indre udseende af din mund. Når du er stresset, kan du gå rundt med sammenbidte tænder samt skære tænder om natten. Der kan derfor opstå slitage på dine tænder, der er synligt for din tandlæge.

Hård hud i din mund kan afsløre stress

Når du går rundt med sammenbidte tænder, kan du også ubevidst suge dine kinder ind mod dine tænder og spænde din tunge ud mod dine tænder. Lidt som hvis du forestiller dig, at du skaber vakuum i din mund, når den er lukket.

Presset fra kinderne mod tænderne kan skabe hvide rander på indersiden af dine kinder. Randerne er faktisk hård hud, der dannes, når huden på indersiden af kinderne over længere tid presses ind i mellemrummene af dine tænder på grund af trykket, der skabes.

På samme måde kan der opstå hvide rander af hård hud på siderne af din tunge, når den presses ud mod tænderne.

Du kan derfor spørge din tandlæge, hvordan det ser ud, og om din mund egentlig afslører, hvad du allerede ved, hvis du går rundt og føler dig stresset.

Hold dig opdateret på verden omkring dig!

Previous article

Sådan skriver du det perfekte nyhedsbrev

Next article

You may also like

Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *